Krops-investering

Hvor stort et overskud er der mon på din krops-konto, og hvornår har du sidst lavet en krops-investering? Har du lagt til side til trængte perioder?

De fleste tænker på investering som noget man gør med pensioner, fast ejendom, aktier – alt det, der forbindes med plus på den økonomiske bundlinje, men er det tilfredsstillende med plus på denne, hvis den psykiske bundlinje er i minus eller konsekvent halter bagud?

Det er min erfaring, at investering i den psykiske bundlinje kan få den økonomiske bundlinje til at stige.

Hvis vi tør bruge vor krops intelligens som kompas, bliver hjernen til kroppens bedste ven. Dette samspil er en udfordring for mange, men der er her at der skal bygges bro.